Er små blodpropper farlig
Lungeemboli Hvad indebærer en blodprop i lungerne? Blodansamlinger i lungevævet kan placere sig på mange forskellige lokationer. Øverst ses en rødlig prop, der spærrer fuldstændigt for blodforsyningen til den ene lunge. Forneden illustreres andre placeringer af blodpropper i både røde og gule nuancer. En blodprop i lungen indtræffer, når koaguleret blod sætter sig fast i et lungekar.
Dette størknede blod, selve proppen, stammer typisk fra karrene i benene eller bækkenet, hvor der eventuelt er opstået en dyb årebetændelse. Hvis man rammes af en eller flere propper i lungerne, afhænger symptombilledet af proppens størrelse: mindre blodpropper giver få eller ingen symptomer, mens massive propper kan have en dødelig udgang. Lidelsen kan ofte tilskrives længerevarende sengeleje, for eksempel efter kirurgiske indgreb, ved kræftsygdomme, dyb årebetændelse eller sjældne medfødte lidelser, der påvirker blodets evne til at størkne, også kaldet koagulering.
De fleste patienter kommer sig uden varige mén, men enkelte får kroniske problemer med lungekredsløbet, og i visse tilfælde indtræffer døden øjeblikkeligt. Hvorfor opstår der blodpropper i lungerne? Mekanismen bag lungeemboli: Selve blodproppen dannes et andet sted i organismen, hvorefter den løsriver sig. Det størknede blod føres derefter med strømmen og kiler sig fast i lungernes blodkar.
Normalt findes der ikke koagler i karrene, men ved dyb årebetændelse i benene, eller i sjældne tilfælde i armene, kan de løsne sig derfra. En blodprop er derfor ofte en forværring af en anden underliggende sygdom. Langvarig inaktivitet: Sidder eller ligger man stille i lange perioder, øges risikoen for en blodprop i benet, da blodet normalt føres tilbage til hjertet delvist ved hjælp af benenes bevægelser via den såkaldte muskel-venepumpe.
Hvis blodet står stille eller flyder for langsomt, er der fare for koagulering, hvilket skaber en blodprop. Historisk set har man behandlet mange sygdomme med strengt sengeleje, for eksempel efter hjerteanfald. Denne inaktivitet forhøjede risikoen for dyb årebetændelse og dermed faren for blodpropper i lungerne. Hvis sengeleje er påkrævet i dag, eksempelvis efter en operation, kan man mindske risikoen ved at anvende blodfortyndende medicin som heparin eller lavmolekylært heparin.
Der findes desuden sjældne arvelige tilstande, som medfører øget risiko for dyb årebetændelse og dermed også lungeemboli. Hvem er i særlig risiko for at blive ramt af lungeemboli? Størstedelen af dem, der får en blodprop i lungerne, lider af anden sygdom i forvejen. Ofte drejer det seg om hjerteproblemer. Der findes herudover en række situationer, som forstærker faren for propper i lungerne: Ældre mennesker, der har været sengeliggende i længere tid.
Perioden efter et kirurgisk indgreb, især ved operationer i underlivet. Hvis man er overvægtig, forhøjes risikoen yderligere. Grundet faren for lungeemboli er det essentielt, at ældre borgere ikke holdes i sengen længere end højst nødvendigt, og at nyopererede patienter kommer op at gå samme dag eller dagen efter indgrebet. Hvordan mærkes en blodprop i lungerne? Ved en mindre blodprop: Man oplever en pludselig, stikkende smerte i brystet.
Der opstår hoste, og man kan kaste blodigt slim op. Man føler sig utilpas, angst og urolig. I de efterfølgende dage kan man have let feber og føle sig udmattet, men tilstanden bedres gradvist, og symptomerne svinder typisk i løbet af et par uger. Da der er en forhøjet risiko for nye tilfælde senere, bør man undersøges af en læge. Det kan blive nødvendigt med forebyggende behandling af hensyn til kredsløbet.
Massive blodpropper i lungerne:.