Er naturgas lugtfri

Hvor høj er sikkerheden omkring naturgas? Kan vi stole på denne energikilde? Den forsyner både boliger og industrianlæg, holder vores maskiner kørende og indgår i fremstillingen af alt fra kølervæske til lægemidler og eksplosiver. Gennem den seneste tid er både forbruget og den nationale udvinding vokset støt. Men er trygheden i top? Lad os kigge nærmere på det.

Fordele ved anvendelse af naturgas Er du klar over, at naturgas fra naturens side hverken har farve, duft eller smag? Den karakteristiske dunst af rådne æg skyldes mercaptan, et ildelugtende additiv, der iblandes under processeringen. Da gassen besidder en høj sprængfarlighed, dikterer myndighederne denne tilsætning, så eventuelle udslip hurtigt kan lokaliseres.

Betegnelsen ekstremt eksplosiv er dog en anelse unuanceret. En eksplosion indtræffer nemlig kun, hvis ilt og gas blandes i helt specifikke forhold. Ved fært af en lækage vil gassen oftest blot sive opad uden dramatik, omend man altid bør anmelde det. Data fra American Gas Association viser, at antallet af sikkerhedsbrister er dykket med 29 procent, til trods for at det samlede gasforbrug er øget med en femtedel.

Samtidig udleder forbrænding af naturgas væsentligt mindre CO2 end alternative fossile kilder som kul eller råolie. Ganske vist udgøres naturgas primært af metan, som er en mere potent drivhusgas end kuldioxid. Myndighederne fører dog stram kontrol med bore- og raffineringsfirmaer, der minimerer utilsigtede udslip ved at afbrænde overskudsgas kontrolleret.

Rent atmosfærisk betragtes gassen derfor som det mest miljørigtige valg blandt de fossile brændstoffer. I det følgende afsnit belyses skyggesiderne ved gasudvinding. Konsekvenser ved gasforbrug Ikke desto mindre kan gasudvinding have negative effekter på både landskab og vandmiljø. Etablering af adgangsveje til boreplatforme sker ofte på tværs af vilde dyrs levesteder. Tung trafik risikerer at ødelægge planteliv og jordbundens struktur, hvilket kan føre til erosion eller skred.

Selve rensningsprocessen kræver store mængder ferskvand fra nærliggende åer og vandløb. Den primære risiko her er faldende vandstande, som truer det akvatiske liv. Den sekundære fare opstår, når vandet ledes tilbage til naturen, da det ofte er fyldt med restkemikalier. Officielle instanser fører tilsyn og kræver særlige godkendelser til denne form for udledning. Ser man på jord og vand, er gassen altså ikke uproblematisk for økosystemet.

Innovationer inden for teknologien gør det muligt for producenterne at mindske deres miljøaftryk. En nyere metode kendt som fracking, hvor hydraulisk tryk anvendes til at opspringe skiferlag for at frigøre indkapslet gas, har muliggjort økonomisk udvinding af ellers utilgængelige depoter. Der hersker dog stadig debat om, hvorvidt denne metode skader undergrunden gennem tilførsel af kemiske stoffer til klippeformationerne.

Der eksisterer en reel bekymring for, at fracking kan kontaminere det lokale grundvand og nærliggende vandløb. Det er dog ikke sikkert, at miljømæssige forbehold bliver afgørende for fremtiden. Eksperter inden for geologi vurderer, at de amerikanske formationer gemmer på tilstrækkelige mængder til at dække landets behov i adskillige årtier.

Såfremt adgangen til olie bliver mere usikker grundet geopolitiske spændinger, vil naturgassen sandsynligvis vinde endnu hurtigere indpas i husholdninger, industrier og produktionskæder.