Er kunstakademiet su berettiget

Gennem Digital Plus tilbydes muligheden for at aflytte artikler. Tilgangen hertil opnås umiddelbart. Skift nu, tillad os at igangsætte podcasten. Dette er opfattelsen hos den konservative politiker fra Frederiksberg, forfatteren Nikolaj Bøgh. Han har nøje observeret forløbet omkring den bortførte og beskadigede Frederik V-buste, lige fra dets start og op til i dag, hvor institutleder Katrine Dirckinck-Holmfeld har accepteret ansvaret for ødelæggelsen, eller som hun selv udtrykker det, en performance, som ifølge hendes egen forklaring sigtede mod at sætte fokus på og eksponere kolonialisme.

Og de iagttagelser, han har gjort sig gennem syn, lyd og læsning, vækker dyb bekymring hos ham. For hvordan er det lykkedes, at en institutleder ved en anerkendt og traditionsrig kunstinstitution føler sig bemyndiget til at kaste et kunstværk i Københavns Havn, har Nikolaj Bøgh undret sig over, og han er nu overbevist om at have fundet en potentiel forklaring ved blandt andet at dykke ned i, hvad der udforskes på kunstakademiet.

Her har han afdækket, hvad han selv kalder et "overflødighedshorn af identitetspolitiske emner". Et eksempel er en ph. d. Ifølge Nikolaj Bøghs analyse peger det på, at en betydelig del af aktiviteterne på kunstakademiet primært er motiveret af identitetspolitik frem for kunstnerisk udfoldelse. Institutionen har i overdreven grad lukket sig inde i sin egen begrænsede verden og afskåret sig fra det bredere samfund, anfører han.

Hele foretagendet er gennemsyret af politiske agendaer. Vanskeligheden består i at identificere kunstens placering - vil dette overhovedet frembringe anstændig kunst? Jeg frygter, at det ikke vil," udtaler Nikolaj Bøgh. Er det ikke indlysende, at kunst fungerer som en kommentar til samfundsmæssige og politiske strømninger? Der bør ligeledes eksistere kunst, der fanger folks opmærksomhed, og en betydelig del af denne forskning anser jeg for ikke at fremme verdens udvikling.

Det drejer sig om egenkonstruerede teorier, når man beskæftiger sig med økofeminisme og feministisk kvantemekanik. Disse begreber har ingen reel eksistens. Det er ren spekulation, hvor man ønsker at definere hele samfundet som præget af patriarkalske mønstre og systemisk racisme," påpeger Nikolaj Bøgh. Han bemærker, at kunsten er blevet fortrængt, og at det i stedet er "venstreekstrem" politisk agitation, der har fået frit spil og dominerende plads.

Og dette gavner ikke samfundet, konstaterer Nikolaj Bøgh, som finder, at den aktuelle tilstand kræver indgriben fra kulturministeren. Det er essentielt at revitalisere institutionen, og dette er urealistisk med den nuværende rektor i spidsen, lyder Bøghs konklusion: "Jeg anser det for uholdbart, at Kirsten Langkilde fortsætter som rektor, da hun i den grad har forsømt sit ledelsesansvar," udtaler han: "Det er ganske uhørt, hvad der udspiller sig på kunstakademiet.

Det er ikke noget, der blot er opstået, fordi Katrine Dirckinck-Holmfeld får en skør idé om at fremhæve kunstakademiets koloniale fortid, og hvad hun ellers udtaler. Det er en udvikling, der har fået lov at eskalere gradvist, og den nuværende rektor bærer et betydeligt ansvar for ikke at have standset det," fastslår Nikolaj Bøgh.

Berlingske har præsenteret Nikolaj Bøghs indvendinger for rektor Kirsten Langkilde. I sin skriftlige respons erklærer hun: "Jeg deler ikke Nikolaj Bøghs opfattelse. Kunstakademiets ph. d. Et uafhængigt ekspertudvalg forestår udvælgelsen af de projekter, der skal modtage finansiel støtte. Disputatser - og deres videnskabelige validitet - vurderes under identiske omstændigheder som alle øvrige aspekter i den akademiske sfære.