Er kina en del af fn

Danmark har vedtaget en række særregler i forhold til Den Europæiske Union, som bevirker, at landet enten helt eller delvist står uden for specifikke samarbejdsområder. De danske undtagelser dækker over den fælles mønt, det retlige samarbejde og indre anliggender, det såkaldte retsforbehold, samt unionsborgerskabet. Vedrørende euroen forholder det sig således: Denne specifikke undtagelse indebærer, at Danmark ikke deltager i den økonomiske unions tredje fase.

Som følge heraf har Danmark ingen forpligtelse til at indføre euroen som national valuta til erstatning for den danske krone. Særordningen medfører desuden, at Danmark ikke er repræsenteret i Styrelsesrådet for Den Europæiske Centralbank, og at den danske stat ikke kan pålægges økonomiske sanktioner.

På samme vis afstår Danmark fra at deltage i EU's militære indsatser. Dette betyder, at landet ikke skal bidrage med soldater, krigsmateriel eller økonomisk støtte til disse operationer, selvom Danmark fortsat tager del i civile aktioner. Danmark råder derfor ikke over stemmeret i Ministerrådet under drøftelser om forsvarspolitik, men kan dog stadig deltage i de overordnede diskussioner om den europæiske forsvarsstrategi.

Da samarbejdet var af mellemstatslig karakter, deltog Danmark, men dette ændrede sig med Lissabontraktatens ikrafttræden. Derfor er de retsregler, som blev vedtaget før denne traktat, fortsat gældende for Danmark, indtil de erstattes af nye overstatslige love, som Danmark på grund af sit forbehold ikke er en del af. Med Lissabontraktaten fik Danmark muligheden for at omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning, hvor man fra sag til sag kunne beslutte, om man ønskede at deltage i samarbejdet.

Dette forslag blev dog afvist ved en folkeafstemning i december 2015. Denne afstemning var en direkte konsekvens af, at Europol overgik til et overstatsligt format, hvilket Danmark ikke kunne være en del af grundet det eksisterende forbehold. Efter vælgernes nej til tilvalgsordningen har Danmark indgået en specialaftale med Europol, der giver danske myndigheder mulighed for at foretage søgninger i Europols registre gennem forbindelsesofficerer.

Hvad angår undtagelsen om unionsborgerskabet, blev denne indført for at sikre, at denne status aldrig ville kunne erstatte det nationale tilhørsforhold og statsborgerskab. Garantien om, at unionsborgerskabet udelukkende fungerer som et supplement til det nationale borgerskab, er efterfølgende blevet indskrevet i selve traktatgrundlaget, så det gælder for samtlige medlemslande.

Som følge heraf har det danske forbehold på dette område ingen reel betydning i dag. I EUF-traktatens artikel 18 findes en overordnet bestemmelse, som fastslår, at enhver form for forskelsbehandling baseret på nationalitet er forbudt inden for traktaternes dækningsområde. Da visse danske regler var i modstrid med dette diskriminationsforbud, var det essentielt for den danske stat at få en garanti for, at de nationale særregler ikke ville blive kendt ulovlige af EU-Domstolen.

Medlemsstaterne opnåede enighed om, at Danmark kunne bevare sine restriktioner, og i 1992 blev denne beslutning formelt indarbejdet i traktaten som en protokol om erhvervelse af fast ejendom i Danmark. I overensstemmelse med protokollen om Danmarks retslige stilling omfatter det danske EU-medlemskab ikke følgende områder: det fælles unionsborgerskab, den tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union vedrørende euroen, beslutninger og aktioner på det forsvarsmæssige område samt det overstatslige samarbejde om retlige og indre anliggender.

Dette er dog ikke nødvendigvis et udtryk for, at Grækenland ikke har nydt godt af sit medlemskab af unionen, men er snarere et tegn på, at den græske økonomi blev ramt af uforudsete økonomiske konsekvenser.