Er der markedsøkonomi i dk

I de efterkrigstidsårtier oplevede Vesttysklands økonomi en ekstraordinær fremgang, vurderet ud fra gængse parametre som økonomisk ekspansion og vareeksport. Et karakteristisk træk ved den vesttyske økonomi var eksempelvis den sociale markedsøkonomi. Denne model baserede sig ikke i markant grad på keynesianske principper vedrørende virkningen af finanspolitiske interventioner, i modsætning til den økonomiske kurs, der blev fulgt i Storbritannien og Danmark i den samme æra.

I stedet forlod den sociale markedsøkonomi i Tyskland sig primært på de koncepter, som økonomen Walter Eucken havde udformet. De retningslinjer, der skulle iagttages, omhandlede blandt andet den økonomiske filosofi, som Walter Eucken etablerede, og som kendes som ordoliberalismen. Målet var at implementere en økonomisk strategi, der fulgte faste regler, hvilket ville garantere både forudsigelighed og økonomisk stabilitet.

Walter Eucken betragtede derimod laissez-faire-liberalismen - en retning, der tilnærmelsesvis korresponderer med nutidens neoliberalisme - som uforenelig med retsstatsprincippet. Dette skyldtes, at denne type politik ifølge ham tildelte en overdreven magt til monopolvirksomheder, der dominerede specifikke markedssegmenter. Eucken udtrykte følgelig kritik af både keynesianismen og den neoliberale tankegang.

En økonomisk konstitution. Walter Eucken argumenterede for, at det økonomiske system bevidst burde udformes som en form for grundlov for økonomien. Han mente, at det ikke var tilstrækkeligt blot at lade markedsdynamikkerne råde frit, hvilket ofte synes at være den fremherskende opfattelse i neoliberale nationer som USA og Storbritannien. Ydermere var Eucken modstander af den keynesianske ambition om fuld beskæftigelse.

I stedet skulle en omfattende beskæftigelse opstå som en naturlig følge af en ordoliberal økonomisk strategi. En robust statsmagt skulle bidrage til at etablere de nødvendige rammer herfor. Samtidig differentierede den sociale markedsøkonomis grundsætninger sig fra keynesianismens hang til detaljeret styring. I stedet burde økonomien dirigeres gennem den omtalte økonomiske forfatning, som etablerede fundamentale økonomiske strukturer, frem for at forsøge at regulere den økonomiske progression udelukkende via finanspolitikken.

Walter Eucken var, som tidligere anført, en modstander af at anvende finanspolitiske underskud i bestræbelserne på at stimulere vækst og jobskabelse. Løsningen var i stedet at implementere foranstaltninger, der fremmer konkurrencen på markedet. Hartz-reformerne kan anskues som et nutidigt eksempel på den ordoliberale doktrins praktiske anvendelse. Fornyet bevågenhed omkring social markedsøkonomi.

I adskillige år udviste størstedelen af anglo-amerikanske økonomer en skeptisk holdning over for Walter Euckens ideer om den sociale markedsøkonomi. Konceptet bag den sociale markedsøkonomi harmonerede simpelthen ikke med den fremherskende akademiske tankegang ved de toneangivende universiteter i USA og Storbritannien.

Efterhånden ændrede flere fremtrædende økonomer dog deres syn og blev mere imødekommende over for Walter Euckens økonomiske teorier om social markedsøkonomi, især da den tyske økonomi demonstrerede betydelig fremgang målt på de sædvanlige økonomiske parametre. Uagtet dette hersker der ingen tvivl om, at Walter Eucken har udøvet en omfattende og direkte indflydelse på Tysklands økonomiske styring.

På nøjagtig samme vis som John Maynard Keynes har præget den økonomiske kurs i andre nationer, heriblandt eksempelvis.