Er den der lever stille filmatiseret

Af Line Elise Hoffgaard. Hendes selvbiografiske roman udgør en intens skildring af barndommens år, livet i provinsen, båndene til familien samt vejen mod uafhængighed. Det er en velfortalt og betydningsfuld udgivelse, der undgår at forfalde til det sentimentale. Tidligere på året blev hun hædret med De Gyldne Laurbær for netop denne bog. Nyheden om den fornemme anerkendelse ramte Leonora Christina Skov som en glædelig overraskelse, mens hun var i gang med en bogsignering hos Arnold Busck.

Boghandlernes eftertragtede pris tilfaldt hende grundet den autofiktive roman Den der lever stille, som markerede hendes definitive gennembrud hos den brede befolkning. I værket udfolder hun sin personlige fortælling om en ensom opvækst, kampen for at rive sig løs fra forældrenes kontrol, længslen efter deres accept og kærlighed samt sin proces med at springe ud som lesbisk.

Anmelderen konstaterer: Leonora Christina Skovs selvbiografiske roman fremstår som en kraftfuld beretning om opvækstvilkår, provinsmiljøer, familiære relationer og personlig frigørelse. Hendes litterære produktion er i dag tilgængelig på sprog som tysk, hollandsk, tjekkisk, norsk og spansk. Karakteristisk for hendes bøger er de særprægede psykologiske portrætter og elementer af spænding, der sammen belyser menneskets tendens til at fortrænge det svære.

Uddannelsesmæssigt har Leonora Christina Skov en baggrund som mag. art. Allerede kort efter sin skønlitterære debut med Rygsvømmeren bidrog hun med en personlig tekst til Litteratursiden, hvor træk fra barndommen i hendes senere bestseller tydeligt kan anes: Min fødeby og mit barndomshjem ligger i Helsinge nær Hillerød. Røde, gule, hvide og grå toner. Jeg skilte mig ud, både som enebarn og ved min mentale fraværenhed, da jeg foretrak at fordybe mig i tegning, læsning og forfatterskab frem for virkeligheden.

Mine interesser kredsede ofte om de udstødte, de sindslidende, homoseksuelle og dem, der valgte selvmordet eller flygtede uden nogensinde at se sig tilbage. Allerede som syvårig stod det klart for mig, at jeg skulle være forfatter, og den ambition bar jeg med mig gennem en streng, missionsk inspireret realskole og videre til et mere åbent gymnasium, hvor jeg endelig fandt fællesskab og venskaber.

Efter min studentereksamen rykkede jeg til hovedstaden for at studere psykologi på universitetet, men min sande passion lå andetsteds, og tabet af min nærmeste veninde blev startskuddet til at følge mit hjerte. Jeg fandt mig en kvindelig partner til min families store forfærdelse og skiftede studieretning til litteraturvidenskab. Gennem studiet dykkede jeg ned i kvindelige forfatteres værker og indså gradvist, at de traditionelle kønsroller og kvindebilleder fra min barndom var alt for begrænsende, ligesom den fordømmelse, jeg mødte, var uacceptabel.

Dette førte til et øget engagement i kønspolitiske emner og redigeringen af antologien De røde sko - Feminisme nu, som udkom for år tilbage. Sidenhen pressede mange års ophobede fortællinger og indre billeder på, og jeg besluttede, at øjeblikket var kommet til at realisere min mangeårige drøm om en roman. Resultatet blev debutværket Rygsvømmeren, som blev udgivet tæt på min fødselsdag i en solrig majmåned.

Sideløbende arbejder jeg på en magisterkonferens med fokus på feministisk litteraturkritik efter en vis periode. I dag er jeg bosat i en herskabelig lejlighed på Frederiksberg. Produceret af Litteratursiden.