Er danmark repræsentativt demokrati

Den historiske baggrund Demokratiets begyndelse placeres typisk omkring år 500 før vor tidsregning. Dog var det udelukkende mænd, der havde overskredet 20-årsalderen, og som havde forældre, der begge var athenske statsborgere, der nød demokratiske privilegier. Følgelig var kvinder, fremmede og trælle ekskluderet fra at medvirke i de politiske beslutningsforløb.

Det athenske styre var organiseret som et forsamlingsdemokrati, hvor borgerne personligt fremmødte for at debattere og afgive deres stemmer vedrørende diverse offentlige sager. Disse samlinger fandt sted 40 gange årligt på Pnyx-højen, der var beliggende lige over for Akropolis. Dette udgjorde dermed en form for direkte folkestyre. De demokratiske systemer, som har udviklet sig siden da, er næsten udelukkende repræsentative styreformer med parlamenter, der er valgt af befolkningen.

Schweiz fremstår som en af de få nationer, der i nutiden stadig anvender en mere umiddelbar variant af demokratiet. Sammenligning af repræsentativt og direkte folkestyre Gennem både historiske perioder og i vor tid har politiske videnskabsfolk og tænkere drøftet fortrin og mangler ved det repræsentative folkestyre i kontrast til det direkte demokrati, som det udfoldede sig i oldtidens Athen.

James Madison, en af de primære arkitekter bag USA's grundlov, differentierede således skarpt mellem begreberne direkte demokrati og republik, idet sidstnævnte blev karakteriseret som et styre baseret på lovgivning snarere end på individuel vilje. En republik udgjorde derfor en retsstat, kendetegnet ved en tredelt magtfordeling i den lovgivende, den udøvende og den dømmende gren.

Det var den udbredte opfattelse, at det direkte folkestyre led under et fravær af magtadskillelse og ville kulminere i despotiske lovgivninger samt overilede afgørelser. Af denne årsag var det snarere den romerske republik end det athenske demokrati, der tjente som forbillede for de indledende moderne grundlove, der opstod i slipstrømmen på den amerikanske og den franske revolution. Han fremlagde i stedet en vision om et direkte deltagelsesdemokrati.

Desuden ville den omfattende mængde af informationer, som hver enkelt borger skulle tilegne sig i et fuldt ud direkte demokrati, være kolossalt tidskrævende. Ydermere garanterer stemmeret til samtlige beslutninger ikke evnen til at præge dagsordenen - man kan tilslutte sig eller modsætte sig, men ikke selv bestemme, hvad der skal afstemmes om.

Eftersom politisk indflydelse ikke udelukkende beror på muligheden for at stemme, men også på aktiv medvirken i de indledende debatter og forhandlinger, kan en mere omfattende anvendelse af direkte demokratiske virkemidler i form af folkeafstemninger give befolkningen en illusion af betydelig magt uden den faktiske besiddelse heraf. Rostbøll har fremhævet de danske folkeafstemninger vedrørende EU-traktaterne som et illustrativt eksempel.

Ægte indflydelse ville i et sådant scenarie, ifølge hans vurdering, forudsætte, at hver enkelt af de mange millioner borgere deltog i forhandlingerne med de øvrige nationer om traktaternes substans, hvilket i praksis ville være urealiserbart. Der opstår undertiden en markant kløft mellem politikernes perspektiver på nationale udfordringer og løsningsmodeller, og borgernes opfattelse af de selvsamme problemstillinger.

En yderligere udfordring er tendensen til, at politikere kan udvise en betydelig homogenitet, eksempelvis grundet fælles akademiske forudsætninger inden for fag som statsvidenskab og retsvidenskab, og derved undlade at afspejle diversiteten i befolkningen. Rostbøll anfører, at visse politiske teoretikere advokerer for at erstatte det repræsentative folkestyre med en direkte demokratisk model, der er struktureret således, at borgerne på rotation varetager styringen.

Man kunne for eksempel udvælge et tilfældigt segment af befolkningen, der i en afgrænset periode ville dedikere en betydelig mængde tid til at fungere som de stemmeberettigede beslutningstagere. En anden mulighed kunne være at inddele befolkningen i 50 kohorter, hvor hver kohorte fik tildelt lejlighed til at afgive stemme i et år i løbet af deres livsforløb.