Er begyndt at fejlsynke

Af den årsag investerer denne østat massivt i avancerede fødevareteknologier, der eliminerer behovet for konventionelt landbrug og dyrehold. Ved at transformere mikroskopiske muskelvæv til animalske produkter som kød og mælk i laboratoriemiljøer, overflødiggøres både husdyr og dyrkningsarealer. Dette udgør en central søjle i strategien for, hvordan Singapore skal øge sin fremtidige grad af selvforsyning.

Som en af klodens mindste nationer med et indbyggertal på 5,4 millioner, baserer landet i øjeblikket over 90 procent af sit fødevareforbrug på import fra udlandet. Myndighederne har dog iværksat en ambitiøs målsætning om, at knap en tredjedel af befolkningens ernæringsbehov skal dækkes af lokal fremstilling inden år 2030. Singapore tager førertrøjen som den første nation til at blåstemple laboratoriefremstillet kød.

Konflikten i Ukraine samt den tiltagende inflation har ifølge Benjamin Smith, direktør for Singapore Future Ready Food Safety Hub og specialist i fødevaresikkerhed, understreget nødvendigheden af at stabilisere landets forsyningslinjer. Da størstedelen af vores madvarer hentes udefra, vil enhver forstyrrelse i de globale handelsveje have mærkbare negative følger, forklarer han i en udtalelse til TV 2.

Singapore Future Ready Food Safety Hub fungerer som et bindeled mellem det offentlige og private erhvervsliv, hvor myndigheder, videnskabsfolk og virksomheder samarbejder som et led i strategien om øget uafhængighed. Rystelser i leverancenettet Selvom visse restriktioner efterfølgende er blevet løsnet, præger manglen på fjerkræ stadig markedet, hvilket har sendt chokbølger gennem systemet.

Singapore er ekstremt sårbar over for logistiske udfordringer, da næsten alt importeres udefra. Da Malaysia pludselig indstillede deres eksport af kyllinger i juni, resulterede det øjeblikkeligt i en mangelsituation i Singapore. Nationens geografiske begrænsning som en tætbebygget ø betyder, at regeringen må interagere tæt med iværksættermiljøet og industrien. Ved at tilbyde attraktive skattefordele og adgang til risikovillig kapital forsøger de at lokke de dygtigste eksperter og mest innovative koncepter fra hele verden til landet.

Udfordringer ved masseproduktion Den amerikanske virksomhed Eat Just, der specialiserer sig i celledyrket kød, er eksempelvis i færd med at opføre et produktionsanlæg i Singapore, som skal forsyne det asiatiske marked. Som den globale pioner godkendte Singapore salg af laboratoriekød i december. Dette skete i kølvandet på, at Eat Just introducerede kyllingenuggets baseret på isolerede muskelceller fremdyrket i et laboratorium.

Selvom dette har cementeret landets position på verdenskortet inden for fødevareteknologi, er der stadig lang vej til industriel storproduktion til eksempelvis de store fastfood-kæder. En væsentlig hindring er vanskeligheden ved at opskalere fermenteringsprocesserne, hvilket kræver udvikling af nye metoder til at stimulere cellevækst i betydeligt større skala.

Der eksisterer ofte en betydelig kløft mellem den teknologiske fremdrift og de juridiske rammer, påpeger Benjamin Smith, ekspert i fødevaresikkerhed. Fleksibel regulering Udviklingen trives dog, da det er lykkedes at tiltrække over tyve internationale iværksættervirksomheder, som arbejder med alt fra laboratoriekød og mælk til plantebaserede proteiner og seafood.

Ifølge Benjamin Smith, der deltog i vurderingen og godkendelsen af Eat Justs produkter, står de lokale fødevaremyndigheder over for en krævende balanceakt. Man ønsker at fremme innovation, men skal samtidig garantere, at de nye fødevarer er mindst lige så sikre som de traditionelle varer. I hans forskningscenter får iværksættere mulighed for at verificere deres opfindelser, før de søger finansiering eller rammer markedet.

På denne måde fungerer en dynamisk lovgivning som en katalysator for fremskridt frem for blot at være en barriere for udviklingen.