Er anklageskrifter offentlige

Relationerne mellem anklagemyndigheden og Justitsministeriet I overensstemmelse med retsplejelovens bestemmelser sorterer anklagemyndigheden organisatorisk under Justitsministeriet. Dette medfører, at instansen rent formelt udgør en gren af den danske udøvende magt, struktureret som et klassisk administrativt hierarki.

I den daglige drift agerer anklagemyndigheden dog uafhængigt af ministeriet, da der eksisterer en fast kutyme om, at politiske aktører afstår fra at intervenere i enkelte straffesager. Ikke desto mindre giver lovgivningen justitsministeren beføjelse til i ganske ekstraordinære situationer at udstikke direktiver om enten at gennemføre eller indstille specifikke retsforfølgelser.

Det indebærer, at ministeren har mulighed for at beordre iværksættelse af en sag, forudsat at det bevismæssige grundlag objektivt set understøtter en sigtelse. Ligeledes kan vedkommende beslutte at opgive en tiltale, såfremt helt specielle omstændigheder gør dette nødvendigt. Begge disse typer indgreb forudsætter dog, at ministeren orienterer Folketinget om beslutningen.

Straffeloven dikterer endvidere, at ministeren besidder kompetencen til at rejse tiltale i sager vedrørende rigets sikkerhed og uafhængighed, overtrædelser rettet mod forfatningen og statens øverste organer samt i terrorsager. I praksis betyder det, at ministeren i relation til disse specifikke lovovertrædelser kan instruere anklagemyndigheden om enten at indlede eller standse en sag inden for rammerne af de kapitler i straffeloven, der dækker statens integritet, forfatningsmæssige forhold eller terrorhandlinger.

I rollen som den øverstansvarlige for forvaltningen af anklagemyndigheden skal justitsministeren altid agere i overensstemmelse med de gængse forvaltningsretlige retsgrundsætninger. Dette medfører eksempelvis, at hverken ministeren eller det samlede ministerråd må kræve sager ført, hvis det strider mod det lovfæstede objektivitetsprincip, som anklagemyndigheden er forpligtet til at følge.

Denne grundsætning foreskriver, at myndighedens primære formål er at drage de rette gerningsmænd til ansvar, samtidig med at man aktivt forhindrer uberettiget forfølgelse af uskyldige borgere. Anklagemyndighedens procedurer i forbindelse med straffesager Indledningen på enhver straffesag udgøres af politiets efterforskningsarbejde i forbindelse med en kriminel handling.

Under denne proces søger ordensmagten efter bevismateriale og vidneudsagn, som kan kaste lys over hændelsesforløbet. Skønner politiet, at der foreligger en velbegrundet mistanke mod en bestemt person, rejses der en sigtelse mod vedkommende. Efterfølgende overgår sagen til anklagemyndigheden, som herefter har ansvaret for at fastlægge det videre forløb. Såfremt anklagerne vurderer, at det indsamlede materiale er tilstrækkeligt til at sikre en domfældelse, udfærdiges der en tiltale.

På dette tidspunkt ændres den mistænktes status formelt fra sigtet til tiltalt. Rent praktisk indebærer det, at der fremsendes et anklageskrift med en redegørelse for den ulovlige handling til både domstolen og den pågældende person. Herefter sørger domstolen for sagens berammelse. Dette dækker over fastlæggelsen af et specifikt tidspunkt og en dato for sagens behandling i retten.

Selve retsforhandlingerne finder sted på de aftalte tidspunkter. Afgørelsen kan enten forkyndes umiddelbart efter proceduren på den afsluttende dag, eller sagen kan optages til senere domsafsigelse. I sidstnævnte tilfælde vil selve dommen først blive meddelt på et senere tidspunkt. Er sagen afgjort i første instans ved en byret, eksisterer der mulighed for at appellere kendelsen til landsretten.

Når landsretten har talt, kan enten forsvareren eller anklageren rette henvendelse til Procesbevillingsnævnet for at søge om tilladelse til at få sagen prøvet i tredje instans. Nævnet har herefter beføjelse til at give grønt lys for, at sagen kan præsenteres for Højesteret. En sådan tilladelse forudsætter typisk, at sagen indeholder principielle juridiske problemstillinger, eller at ekstraordinære omstændigheder gør en yderligere prøvelse nødvendig.