Er all in fitness world det værd

Vægttab Er de digitale hjerneøvelser reelt gavnlige? Kan det betale sig at benytte disse computerbaserede træningsprogrammer? Eller er der snarere tale om, at firmaerne bag driver et kynisk spil ved at profitere på befolkningens angst for demenssygdomme i takt med aldringsprocessen? Forskning i hjernegymnastik Der eksisterer utvivlsomt undersøgelser, som indikerer en styrkelse af de kognitive evner gennem specifikke computerstøttede opgaver.

En væsentlig del af denne dokumentation stammer fra forsøg med personer, der har pådraget sig traumatiske hjerneskader eller har haft et slagtilfælde, hvor man naturligt påregner en vis form for kognitiv bedring. Situationen forholder sig dog anderledes ved fremadskridende neurodegenerative lidelser såsom Alzheimers. Ved sådanne tilstande er der ikke tale om en isoleret hændelse, men derimod en vedvarende svækkelse af helbredet.

Det er ligeledes essentielt at forstå nøjagtigt, hvilke parametre disse studier evaluerer. Resultaterne i de pågældende spil vil typisk blive bedre over tid. Spørgsmålet er derfor, om vi reelt fremmer hjernens almene sundhedstilstand i dagligdagen, eller om vi blot øver os i at blive dygtige til selve computerspillet? Visse analyser peger på positive effekter, der rækker ud over selve skærmoplevelsen.

Da en del af dette materiale imidlertid er sponsoreret af de samme virksomheder, som tjener penge på softwaren, er det nødvendigt at anlægge en kritisk vinkel. Der hersker desuden ofte usikkerhed om, hvordan den digitale træning klarer sig i forhold til alternative sysler. Hvordan ville disse programmer eksempelvis stå sig over for klassiske udfordringer som krydsord eller Sudoku?

Meget tyder på, at en generelt aktiv livsstil mindsker sandsynligheden for intellektuelt forfald. Den præcise form for mental stimulering er muligvis ikke afgørende. En faggruppe fra National Institute for Aging har konstateret, at det videnskabelige grundlag er for spinkelt til at fastslå, at computerbaseret træning lindrer symptomerne ved Alzheimers eller andre demensformer. Måske er det mest centrale at finde en aktivitet, man finder så fornøjelig, at man fastholder rutinen over tid.

Samtidig er det formodentlig gavnligt at udfordre sig selv intellektuelt, så man bevæger sig uden for sin tryghedszone, svarende til at pulsen skal stige under fysisk motion. Spørgsmål du bør stille dig selv Går du med tanker om at anskaffe et kommercielt program til hjernetræning, kan det være hensigtsmæssigt først at reflektere over visse punkter. Disse overvejelser kunne blandt andet være: Er de videnskabelige undersøgelser foretaget af uafhængige universitetsfolk, eller er de udført af eksperter på virksomhedens lønningsliste?

Findes der kliniske test, som holder softwaren op mod andre typer aktiviteter? Kan gevinsterne overføres til dagligdagen, eller begrænser de sig til selve computeren? Er metodens effekt dokumenteret på personer med netop din problemstilling? Er forsøgene udført på individer, der matcher din alder, baggrund og dit køn? Det er formentlig for tidligt at konkludere med sikkerhed, at disse spil har en effekt mod demens, uanset de mange teorier og personlige beretninger om emnet.

Det er afgørende for mennesker at bevare et højt aktivitetsniveau både mentalt, socialt og fysisk i takt med, at alderen stiger. En væsentlig del af at holde sindet skarpt i de sene år består i at forholde sig analytisk til de nye produkter, man bliver præsenteret for gennem markedsføring. Fandt du dette indlæg relevant? Del det gerne med dit netværk: Relaterede emner.