Danske medlemmer af europaparlamentet

EKSF-forsamlingen, der består af 78 repræsentanter, afholder sit første møde den 1. maj. Rådet og Parlamentet fungerer nu som to ligeberettigede kamre inden for de fleste ansvarsområder. Fra maj måned vil Parlamentet opleve en forøgelse af sine medlemmer grundet EU's udvidelse, samtidig med at de oprindelige medlemslandes antal af repræsentanter reduceres i overensstemmelse med bestemmelserne i Nice-traktaten.

I januar, efter Rumænien og Bulgariens indtræden, udvides Parlamentet til et endeligt antal af medlemmer. Valget til Parlamentet resulterer i et samlet antal af medlemmer. Europa-Parlamentet benytter sig af to hovedlokationer for sine møder. Det primære sæde er placeret i Strasbourg, mens en satellitafdeling i Bruxelles tilbyder stort set identiske faciliteter, herunder en plenarsal.

Størstedelen af den administrative drift finder sted her. Politikere mødes udelukkende i Strasbourg og Bruxelles. Den daglige drift med gruppemøder og udvalgssamlinger foregår i Bruxelles. Tolv gange årligt afholdes der plenarsamlinger i Strasbourg, hvor der skal stemmes om de fremlagte lovforslag. Dette indebærer, at folkevalgte, deres assistenter, journalister og øvrigt personale skal forflytte sig mellem de to byer.

Valget af disse to mødesteder har historiske rødder. Sekretariatet var oprindeligt placeret i Luxembourg, hvor både Rådet og Kommissionen havde deres hovedsæde på det tidspunkt. I 1992 flyttede Rådet og Kommissionen til Bruxelles, og Parlamentets udvalg begyndte ligeledes at afholde deres møder der. Plenarsamlingerne fortsatte dog med at finde sted i Strasbourg.

Fra 1958 til 1967 afholdt Parlamentet, på eget initiativ, adskillige plenarsamlinger i Luxembourg. Efter de direkte valg fra 1979 var det kun mødesalen i Strasbourg, der var tilstrækkelig stor. I Luxembourg blev der opført en ny mødesal, men da den stod klar, opstod der modstand, da man havde vænnet sig til de bedre faciliteter i Strasbourg, hvor man fortsat delte den store mødesal med Europarådet.

Herefter søgte Parlamentet at etablere et enkelt mødested, men både Luxembourg og Frankrig indgav gentagne gange retslige klager mod Parlamentet. Frankrig var ikke i stand til at forhindre Parlamentet i at afholde supplerende plenarsamlinger i Bruxelles, men det er ved dom fastslået, at der årligt skal afholdes 12 plenarsamlinger i Strasbourg.

Europa-Parlamentet har derfor ikke selv beføjelse til at beslutte at ophøre med mødeaktiviteten i Strasbourg. Denne beslutning skal træffes af stats- og regeringscheferne inden for Det Europæiske Råd. Der fremføres argumenter om, at et enkelt hjemsted ville medføre besparelser på cirka 1 million euro. Den svenske Europa-Parlamentariker Cecilia Malmstrøm iværksatte i maj en kampagne med det formål at gøre Bruxelles til det eneste mødested, og i midten af september havde over en million EU-borgere underskrevet kravet.

Lokationen er Gothersgade i Europa-Huset. Europa-Parlamentets Journalistpris er blevet uddelt siden 2005. I 2010 tildeltes prisen til Berlingske Tidende for en artikelserie, der kritisk granskede Udlændingeservices vejledning af borgere i kølvandet på Metock-dommen. Valgkampagne[redigér] Parlamentet allokerede 18 millioner euro til en kampagne forud for Europa-Parlamentsvalget i 2009.

Kampagnen var udformet med budskaber, der var tilpasset de politiske emner i de enkelte medlemslande; således blev grænse- og indvandringsemnet fremhævet i Sydeuropa, mens plakater i de skandinaviske lande fokuserede på emner som computere og sutteflasker. Danmarks Statistik. Arkiveret fra den oprindelige kilde den 8. Oktober 2011. Hentet den 14. September 2011.

Arkiveret fra den oprindelige kilde den 31. August 2011. Hentet den 9. September 2011.